Image

KG24 & Introforløb

Vi ved, det er en stor ting, at begynde i en ny klasse på en ny skole. Derfor gør vi også noget stort ud af det! Første dag du er på KG, bliver du en del af KG24. Alle nye KG'ere og jeres lærere og tutorer er på KG i 24 timer. Og det ender altid godt - selvom det er en stor mundfuld. Klassen samles, I laver ting i små grupper, der er fælles underholdning, et par overraskelser - og dagen slutter med mad, café og natbiograf i Salen. Næste dag giver KG morgenmad til alle og I ønskes en god weekend.



Mandagen efter begynder introforløbet - til fag, til steder, til udvalg, til mennesker - til alt det, der skaber KG. Så kommer førsteklassesfesten, I selv planlægger, derefter idrætsdag (i fuld udklædning, hver klasse sit tema), introfest for hele skolen og Introturen, som tutorene planlægger. Og pluselig har du fået de første karakterer og det er blevet jul - og stx'ere skal vælge studieretningen helt fast. Og så er livet som KG'er i gang - og du er måske kommet med i Café KåG, i Fairtrade-teamet, på løbeholdet, i musicalen eller noget helt vildt, du har fundet på.