KØBENHAVNS ÅBNE GYMNASIUM      SJÆLØR BOULEVARD 133      36 46 33 50      kg@adm.kg.dk

Studieture
KG tager ud i verden

Betal til studieturen her
 

Beretninger om KG i den store verden: 
New York City
En elevs korte fortælling om en lærerig tur til The Big Apple: "Således blev der i løbet af de første par dage i byen, som amerikanerne kalder The City of Dreams, både diskuteret international politik med repræsentanter fra FN, udvekslet ideer om byrum med organisationerne NYC Health og Transportation Alternatives, løbet morgenløbetur i Brooklyns gader og deltaget aktivt i idrætsundervisningen med en klasse fra vores partnerskole, The International High School of Prospect Heights".

Naperville, Chicago
Følgende er et uddrag af 2b’s tur til Naperville, Chicago. Naperville Central High School sørgede for indkvartering af vores elever. Denne gang tre nætter, således at vi efter at have tilbragt tre nætter i Chicago på hotel bliver kørt med en ægte amerikansk skolebus til Naperville Central High School og dér indkvarteret hos diverse værtsfamilier. Inden da vil 2b have besøgt et suppekøkken for hjemløse i Chicago. Hele onsdag skal vores elever følges med en amerikansk elev i skole og opleve en typisk dag i en high school. Torsdag skal vi besøge borgmesteren og kåres til æresborgere i Naperville. Bagefter skal 2b arbejde med faglig udveksling med et samfundsfagshold på NCHS med Mike Bochensky, en yderst erfaren underviser i amerikansk og global politik, økonomi og samfundsforhold.

Mexico 
Globale Gymnasier og KG har været i Mexico. Det kom der ikke alene et stort netværk ud af, desuden fik KG en partnerskole i Mexico City, som vi skal udvikle forløb med. Partnerskolen er gymnasieafdelingen CHH på Universidad Nacional Autónoma de México, som KG vil sende en klasse til inden for nogen år. CHH er det største og ældste universitet i Latinamerika. CHH er et offentligt gymnasium og har 12.000 elever.

Studierejser med idræt
Er man til idræt og kultur, så bliver man heller ikke glemt på KG. For ikke lang tid siden gik turen til Korsika, hvor eleverne fik prøvet deres grænser af med diverse former for idrætsoplevelser, bl.a. med MTB, klatring på klipper og udspring fra samme – en udfordrende men alt i alt herlig tur.

Sprogrejser
KG har også venskabsskoler i Tyskland, England og Frankrig.  Hvor vi blandt andet har haft ture til Oxford, Dresden og Thônes. Sprogturene er på tværs af hold og årgange - og helt frivillige.
Desuden er det jo ikke rigtig jul, inden at tyskholdene har rundet Lübeck.

 

michael kors handbags michael kors handbags clearance michael kors handbags on sale
michael kors handbags michael kors handbags clearance michael kors handbags on sale